Spring til indhold

Risalamande med kirsebærsauce

Cremet risalamande med vanilje, mandler og lun kirsebærsauce – en dansk juleklassiker.

Risalamande med hakkede mandler og varm kirsebærsauce.

Forberedelse: 25 min. · Tilberedning: 45 min. · Antal: 6 personer · Sværhedsgrad: Middel

Ingredienser

  • 2 dl grødris
  • 2 dl vand
  • 1 liter sødmælk
  • 1 stk. vaniljestang
  • 2 spsk. sukker
  • 100 g smuttede mandler (hakket)
  • 5 dl piskefløde
  • 500 g kirsebærsauce

Fremgangsmåde

  1. Kom ris og vand i en tykbundet gryde. Kog 2 minutter under omrøring.
  2. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom både korn og stang i gryden sammen med mælken.
  3. Bring grøden forsigtigt i kog. Skru helt ned, læg låg på, og lad den småkoge 35-40 minutter. Rør jævnligt, så den ikke brænder på.
  4. Fjern vaniljestangen. Rør sukker i grøden, og køl den helt af i køleskab.
  5. Pisk fløden til et blødt skum. Vend først mandler og derefter flødeskum forsigtigt i den kolde grød.
  6. Varm kirsebærsaucen efter anvisningen, og server den til den kolde risalamande.

Noter

Tips: Risengrøden skal være helt kold, før flødeskummet vendes i. Lav gerne grøden dagen før. Gem én hel mandel, hvis I vil lege mandelgave.

Udstyr: Tykbundet gryde, skål, kniv og håndmixer.

Opbevaring: Opbevar risalamande tildækket i køleskab ved højst 5 °C, og spis den inden for 2 dage.

Genopvarmning: Risalamande serveres kold. Varm kun kirsebærsaucen.

Scroll to Top